Spring til indhold

3 tips til indretning af bryggerset 

Mange, der bor i hus, har et bryggers, og dette rum kan være af stor værdi til opbevaring af visse ting samt til tøjvask og måske strygning. Det kan også være praktisk med et bryggers som hverdagsindgang, hvor man måske har pladrede støvler eller arbejdstøj på, dette vil man nødigt have ind i sin fine entré. Læs med her og få gode tips til indretningen af dit bryggers, så du udnytter rummet optimalt. 

Netop et bryggers er et rum, som mange nye husejere ønsker sig, og har man først prøvet at have et bryggers, vil man nødigt undvære det igen. 

Tips til indretningen 

Skabsplads til hundefoder og strygebræt 

Hvis I har hund, kan det være en god idé med et skab til opbevaring af hundefoder. Man kan også vælge en skuffe, men et skab er lettere at komme til, og da det er et sted, man ofte har brug for at komme, gælder det altså om at gøre adgangen så let som muligt. I skabet kan man placere en boks, hvor foderet kan være, eller man kan blot have posen stående. 

Plads til at håndtere vasketøj 

Bryggerset er det sted i huset, hvor man vil have sin vaskemaskine, tørretumbler og tørrestiv samt eventuelt strygejern. Det er derfor nødvendigt med et godt arbejdsbord, hvor man kan sortere det snavsede vasketøj og lægge det rene sammen. Bordet skal være ryddeligt, og ting som huer, vanter, tomme flasker og andre ting kan man opbevare i skabe under bordet. 

Møbel til sko og støvler 

Da bryggerset ofte bruges som familiens egen indgang, er det også her, man stiller sine sko og støvler. For at disse ikke skal ligge og flyde, så det kan være svært at komme rundt, kan man med fordel anskaffe sig et møbel til opbevaring af sko. Sådan kan man opretholde et ryddeligt og praktisk bryggers, hvor der er plads til at udføre de opgaver, der hører sig til her.