Vi har aldrig været bange for at holde møder over en frokost eller middag, men den tendens tager for alvor fart i disse år. Økonomien har fuld fart på igen, og der er mere overskud til at gøre lidt ekstra ud af møder. Derfor bruger flere og flere virksomheder både tid og penge på at holde aftenmøder ude af huset, hvor der følger middag og et glas vin med.
Gode omgivelser giver bedre møder
Tanken er, at det give en bedre mødeoplevelse, hvis omgivelserne er rare og behagelige. Og hvis der følger lidt godt med til maven naturligvis. Det kan både lette stemningen og få deltagerne til at tale mere løst og uformelt.
Det fungerer især godt, hvis deltagerne ikke kender hinanden, eller hvis de helst skal tale løst og uformelt. I et mødelokale kan stemningen nemlig ofte blive lidt for professionel, og der er pinlig tavshed, hvis ingen siger noget et øjeblik. På en restaurant eller lignende, hvor der følger god mad med, er det nemmere at bevare en flydende samtale.
Mange steder tilbyder naturligvis også særlige aflukkede lokaler til aftenmøder, så I kan holde møde i ro og fred. Ofte er der også mulighed for at bruge en projektor, hvis der skal laves en lille præsentation eller vises en dagsorden.
Her kan du se lidt om, hvad et aftenmøde for eksempel kan indeholde.
Hvornår skal man ikke holde et aftenmøde?
Aftenmøder fungerer ikke til tunge emner, som er svære for en eller flere af deltagerne. Her bør et klassisk mødelokale danne rammen, og det bør ske i arbejdstiden. Ellers kan stemningen og omgivelserne hurtigt virke for løsslupne, og det kan ligne mangel på respekt.
Møder med mange papirer duer naturligvis heller ikke ret godt til et aftenmøde på en restaurant. Det samme gælder møder med personfølsomt indhold, som andre gæster kan risikere at overhøre.