De fleste danskere, der er i arbejde er også medlem af en a-kasse. Det er nok de færreste der håber, at de kommer til at hfå brug for den. Dette betyder i mange tilfælde i sagens natur, at man har mistet sit arbejde. Det kan dog også have lidt mere glædelige omstændigheder og skyldes barsel eller lignende.
Hovedparten af arbejdsstyrken er medlem, men for mange, er det ikke det eneste de har gjort for at sikre sig. Der er nemlig også flere og flere der vælger at tegne en lønsikring. Nogle gør det gennem forsikringsselskaber, men der er også mange a-kasser der er begyndt at tilbyde det.
Er dagpenge nok?
Grunden til at flere og flere er begyndt at dække sig ind på denne måde, er at en del har fået øjnene op for, at dagpenge, som er det en a-kasse giver ret til, ikke rækker. Hvis man ligger på et lønniveau, hvor man tjener 35.000 eller mere om måneden, er det selvsagt meget langt ned til dagpengesatsen, der er på omkring halvdelen af dette.
De fleste der tjener i dne høje ende, har også omkostninger der følger denne indtjening. Hvis ens indtjeningsgrundlag forsvinder, vil man selvsagt kunne falde ret dybt. Hvis man har en indkomst på 25.000 eller under, vil forskellen mellem nettoløn og dagpenge ikke være så voldsom, som hvis man er vant til at tjene dobbelt så meget eller mere.
Hvad koster en lønsikring?
Ved at tegne en lønsikring, går man ind og laver en forsikring af ens løn. Hver måned/kvartal betaler man, præcis som man gør til en a-kasse. Forskellen er, at man kan sikre helt op til 85% af sin løn. Hvor meget det koster om måneden afhænger af hvor meget man tjener og hvor stor en procentdel man gerne vil sikre.