Har du gjort dig nogle overvejelser om hvordan det må føles at blive gammel? For os som endnu stadig er unge og friske, kan man måske til tider komme til at overse de gamle og deres behov. Ikke fordi man nødvendigvis ønsker at gøre det, men måske fordi man med tiden skyder de fleste problematikker hen med “de er nok bare gamle”. Som gammel kan man ofte opleve en følelse af ensomhed, og derfor kommer vi med gode måder hvorpå du kan give de ældre i dit liv en hjælpende hånd.
I mange kulturer ligger der en forventning og en tradition om at de ældste i samfundet er de viseste. Mange kulturer dyrker de ældre som dem man søger vejledning hos, og som dem man opretholder den ypperste respekt for. Respekt for dem som har levet et langt liv, respekt for den livserfaring de har erfaret sig over årene og respekt for det slid de ældre har påtaget sig for at bane vejen for de yngre. Når man kigger på det danske samfund, er der ikke mange ting der tyder på at dette er tendensen i den danske kultur.
Det er ikke unormalt at ældre i Danmark udtrykker utilfredshed over deres tilværelse som gammel i samfundet. Hvor tit lytter vi egentlig til dem?
Hjælp dine ældre med at følge med tiden
Mange ældre har svært ved at følge med når der sker en udvikling i samfundet. Fx er den udviklede teknologi noget som de fleste ældre mennesker har svært ved at forstå. Når de skal udføre praktiske gøremål som fx at administrere deres økonomi, foregår det hele pludselig helt anderledes end det gjorde engang. Hvis din ældre har aktier stående som de har brug for hjælp til at administrere, kan du læse mere om aktier ved at klikke her.
Ensomhed og manglende omsorg plager de ældre
Hos mange ældre i vores samfund og særligt hos dem som er installeret i offentlige løsninger som plejehjem, udtrykkes der en manglende evne og vilje til at yde omsorg for de ældre. Som et resultat af dette oplever mange ældre mennesker at de er plaget af ensomhed, og mangler social aktivitet.
I en artikel fra BT påpeges de problematikker på plejehjemmene som er årsag til at så mange pårørende er utilfredse med plejehjemmene. Her udtrykkes en utilfredshed over personalets vilje og evne til at udvise den manglende omsorg, som de ældre tydeligvis har brug for.