Skal du stå for at indrette et kontormiljø eller en anden arbejdsplads? Det er svært at vide, hvor man skal starte. Her kan du få nogle gode råd og nogle ting, du måske ikke ville have tænkt på som det første.
Lav en liste over behov
Det første skridt i indretningen af arbejdspladsen er at lave en liste over behov. Det kan være en god idé at starte med at lave en rundspørge blandt dem, der skal arbejde på arbejdspladsen. Herefter er det også meningsfuldt at spørge iblandt lignende arbejdspladser, hvad de har for nogle møbler og udstyr, og om de har nogle gode råd.
Det er vigtigt at lytte, men det er også vigtigt at være pragmatisk. Når du har udarbejdet en liste med hvad der kunne være rart at have, er det derefter en god idé at rangere punkterne ud fra hvor vigtige de er. For eksempel er det nok vigtigere med nogle praktiske og sikre metalskabe frem for hyggelige bogreoler i cedertræ.
Hvor langt ned på listen du når kommer selvfølgelig an på først og fremmest økonomien og dernæst pladsen. Det er vigtigt at prioritere på begge områder. Brug pengene fra det budget, du har til rådighed, på de ting, der er mest essentielle, før du begiver dig ud i et overflødighedshorn af hyggeartikler og lignende.
De næste skridt
Når du har udarbejdet en liste, kan det næste naturlige punkt være at tegne en skitse over kontorområdet. Hvor mange af tingene kan du få plads til? Kom med nogle forskellige bud på, hvordan rummene helt konkret kan indrettes.
Dernæst er det en god idé at begynde at undersøge de forskellige ting og møbler, der skal bruges. Til hver ting kan du eventuelt finde frem til en optimal og en økonomisk løsning. Måske skal bordene og stolene være optimale, mens kaffekopperne godt kan være økonomiske. På den måde er det smart at have nogle alternativer til den bedste løsning.
Når du er nået frem til et konkret forslag, men du også har nogle gode alternativer på hånden, er det en god idé at præsentere det for nogen. For eksempel kan det være en god idé at præsentere det for din chef eller for nogen, der også har noget at skulle have sagt. Bare fordi du er ansvarlig, er du jo ikke den eneste, der har en interesse i et godt og økonomisk kontormiljø.